Inge Jekes (f. 1960) er sygeplejerske med klinisk erfaring fra både primær og sekundær sektor. Hun har været formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne siden 2010 og har repræsenteret det faglige selskab i mange arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Hun har blandt andet arbejdet som projektleder for implementeringen af opfølgende hjemmebesøg i Region Sjælland og deltaget i udarbejdelsen af fx kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen samt kliniske retningslinjer vedrørende identifikation af nedsat funktionsevne hos ældre med risiko for indlæggelse med luftvejsinfektion.